Jeg har delt tipsene op i kategorier, så du nemt kan finde lige præcis det, du har brug for – hvad enten det er camping-hacks, koncert-tips eller overlevelsesguides til de sene nattetimer. Så læn dig tilbage, snup en kold én, og bliv klogere på hvordan du transformer din festival fra kaos til (organiseret) fest.
👀 Overblik: Den ultimative pakkeliste til festival
Lej en soundboks til festival 🤩
- Levering direkte til festivalspladsen
- Support under hele festivalen
- 24/7 sporing med GPS
- Tyveriforsikring
- 0,- depositum
1. Camping og overnatning
- Slå lejr på højt terræn – tjek eksempelvis mudderkortet til Roskilde Festival før du vælger spot. Våde sokker er ikke en god start.
- Dobbelt presenning er din ven – én under og én over teltet. Det holder dig tør uanset vejret.
- Grav en lille rende rundt om teltet. 10 minutters arbejde redder dig fra en pool party i teltet.
- Fleecetæppe som lagen på luftmadrassen. Det isolerer mod den kolde luft i madrassen.
- Tag en rigtig hovedpude med. Din nakke vil elske dig for det hver eneste morgen.
- Sov kun i undertøj i soveposen. For meget tøj = kogt menneske når solen står op.
- Første person der vågner åbner alle telte på klem. Det forhindrer hedeslag kl. 8 om morgenen.
- Pak i gennemsigtige poser inde i teltet. Slut med telt-kaos når du leder efter den sidste rene t-shirt.
- Medbring tynde vanter til de kolde nætter. Varme fingre = varm krop.
- Gaffatape er din bedste ven – tag mindst to ruller med. Det fikser alt fra ødelagte telte til ødelagte flip-flops.
- Sikr pavillonen ekstra godt. En billig pavillon i blæsevejr bliver hurtigt til en flyvende drage.
- Hæng en lyskæde op i pavillonen. Instant hygge og lettere at finde hjem.
2. Mad og drikke
- Grav et jordhul til drikkevarerne. Naturens eget køleskab – det virker!
- Tag Balancid med mod halsbrand. Din mave hader dig efter tre dage med øl.
- Spis morgenmad hver dag. Også selvom du mest har lyst til en kold øl.
- Hav altid en müslibar i lommen. Sulten rammer altid midt i yndlingskoncerten.
- Medbring en stor vandtank til campen. God til både drikkevand og kæmpe drinks.
- Start hver dag med vand. Før første øl, naturligvis.
- Lille vandflaske er et must. Køb en foldbar der ikke fylder i tasken.
- Tag saltstænger med. Perfekt når kroppen skriger på salt efter for mange øl.
3. Personlig pleje
- Tag det tidlige bad. Kl. 7 er der (som regel) ingen kø og masser af varmt vand.
- Skift sokker hver dag. Minimum én gang – dine fødder er din transport.
- Ørepropper er essentielle. Din nabo elsker technofester kl. 5.
- Tørshampoo redder håret. Når badet føles som et maratonløb.
- Tag vitaminpiller med. Festival-influenza er ikke for sjov.
- Vådservietter i overflod. Til alt fra baby wipe bath til klam festivalmakeup.
- Håndsprit i alle størrelser. En i teltet, en i tasken, en i lommen.
4. Koncerter og fest
- Kom i god tid til headlinerne. En time før på store scener, 30 min på små.
- Drop snakken under koncerter. Alle omkring dig vil hade dig.
- Ingen ølkast. Seriøst, bare nej.
- Vælg dine must-see koncerter. Max 10 – resten tager du som det kommer.
- Udforsk de små scener. De vildeste koncerter er ofte dem du ikke kendte til.
- Dans som ingen kigger. De gør det sikkert heller ikke.
- Tag øl-breaks mellem koncerterne. Din blære takker dig.
- Lej en soundboks, så du kan holde en fest kørende hele dagen.
5. Praktisk og sikkerhed
- Gem et billede af camp-lokationen. Med og uden dagslys.
- To powerbanks minimum. En holder ikke hele festivalen.
- Skriv vigtige numre ned på papir. Oldschool men effektivt når mobilen er død.
- Tilføj nødkontakter i telefonen. Gerne nogen der er på festivalen.
- Tag flere lightere med. Du bliver alles ven.
- Hav et lille førstehjælpskit med. Plaster og smertestillende er must-haves.
6. Sociale tips
- Bliv venner med naboerne. De redder dig når du mangler toiletpapir kl. 3 om natten.
- Fast mødested er et must. Specifikt og let at finde selv i brandert.
- Accepter at du ikke når det hele. FOMO er din værste fjende.
- Tag pauser når kroppen siger til. Det er et maraton, ikke en sprint.
- Vær social i køerne. Festival-venskaber starter ofte i toiletkøen.
7. Tøjguide
- Tag regntøj med uanset vejrudsigt. Det er Danmark – det regner altid.
- Gummistøvler er ikke et valg. Det er et must.
- Pack n’ play tøj. Alt bliver beskidt og kan gå i stykker.
- Lag-på-lag er din ven. Fra bagende sol til kølige nætter.
- Ekstra undertøj. Og så lidt mere.
8. Survival hacks
- Fryseposer til alt. Holder ting tørre og beskidt tøj væk.
- Sikkerhedsnåle redder liv. Og tøj. Og presenninger.
- Vabelplaster i massevis. Dine fødder vil græde af glæde.
- Pandelampe er guld værd. Mobilens lys æder batteri.
- Vandspray til varme dage. Instant køling når solen bager.
- Solcreme med høj faktor. Festivalbrandert + solskoldning = nej tak.
- Myggespray er ikke for sjov. Danmarks nationalfugl er myggen.
9. Sidste tips
- Separat pose til beskidt tøj. Dit rene tøj vil elske dig.
- Ektra pløkker og reb. De forsvinder altid på mystisk vis.
- Regnponcho i tasken. Selv når DMI/YR.no lover sol – stol aldrig på det.
Afslutning
Så er vi nået til vejs ende med de 61 festival tips! Jeg håber du kunne bruge nogle af dem til at få en fed festivaloplevelse.
Men hey, jeg er sikker på, at du selv har nogle geniale festival hacks i ærmet! Smid endelig en kommentar, hvis du har et godt tip, som jeg har glemt.
Jeg opdaterer løbende indlægget med de bedste, så vi sammen kan lave den ultimative festival guide. Vi ses derude!